Nyheder
  • Forside
  • Soldaterlegatet
  • Om fonden
  • Projekter
  • Nyheder
  • Støt Soldaterlegatet
  • Kontakt
 soldaterlegatet
  • Pressemeddelelser

5 millioner kroner på et år

Soldaterlegatet har uddelt mere end 250 legater til soldater, politifolk, læger, deres påførende og efterladte siden starten den 29. januar 2009. Den samlede værdi af de uddelte legater løber op over fem millioner kroner.

 
Fælles for alle Soldaterlegatets modtagere er, at de alle har haft behov for støtte, efter at de eller deres pårørende har været udsendt af Danmark til en international militær mission.200 af legatmodtagerne lider af psykiske efterreaktioner, og mange har siden deres udsendelse også oplevet en social nedtur. Her har Soldaterlegatet særlig støttet med behandlinger hos en psykolog samt med juridisk og økonomisk rådgivning, der hjælper de tidligere udsendte med at få udredt konsekvenserne af de sidste mange års nedtur. 
 
”Antallet af ansøgninger har overrasket Soldaterlegatet, og i takt med udbredelsen af Soldaterlegatet, har vi bemærket en bred opbakning til arbejdet i Soldaterlegatet og til den enkelte legatmodtager fra såvel politisk side som fra samfundet,” siger bestyrelsesformand Peter Højland.
 

Mange psykisk skadede blandt legatmodtagerne

Modtagerne af Soldaterlegatet fordeler sig i to grupper, hvor 80 % af legatmodtagerne er personer med psykiske skader og de sidste 20 % af legatmodtagerne udgør fysisk skadede og pårørende og efterladte. ”De sager og den støtte, som Soldaterlegatet har set og ydet gennem de første 12 måneder har vist, at der et stort behov for støtte til tidligere udsendte i internationale missioner. Og en af de ting, som gør, at Soldaterlegatet kan yde den nødvendige støtte er den skattefritagelse, som folketinget enstemmigt vedtog i december 2009,” oplyser sekretariatschef i Soldaterlegatet, Ann-Christina H. Salquist.
 

Tiltrængt håndsrækning

Det er stadig forsvaret og fagforeningerne, der indstiller tidligere udsendte til Soldaterlegatet, men i løbet af Soldaterlegatets første år, har sekretariatet bemærket, at stadig flere private henvender sig for at høre om, hvad de kan gøre for at indstille en til et legat. "Dette ser vi som et positivt tegn på, at vi som samfund er begyndt at tage ansvar”, fortæller Peter Højland.
 
De uddelte Soldaterlegater hjælper ikke kun modtageren, men også de pårørende til at komme videre med tilværelsen efter endt udsendelse, og er - i mange tilfælde - en hårdt tiltrængt håndsrækning. Sekretariatschef Ann-Christina H. Salquist fortæller, "at behovet for støtte eksisterer både hos de, som har forladt forsvaret og de, som stadig er ansat".
 
For yderligere information:
Kontakt sekretariatschef Ann-Christina H. Salquist på tlf.: 31 111 765

2010-01-29


Til toppen

Soldaterlegatet.dk, Systematic    Landegreven 3. 2.    1301 København K     Telefon 31 111 765   E-mail: acs(snabel_a)soldaterlegatet.dk
Produceret af Adapt A/S