Sportsseminar 2010
Kære alle,
Soldaterlegatet har taget initiativ til at etablere et sportsseminar for tidligere og nuværende soldater og civile, der under udsendelse i en international militær mission har pådraget sig en fysisk skade og/eller en funktionsnedsættelse.
Soldaterlegatet har taget initiativ til at etablere et sportsseminar for tidligere og nuværende soldater og civile, der under udsendelse i en international militær mission har pådraget sig en fysisk skade og/eller en funktionsnedsættelse.
I forbindelse med selve sportsseminaret har Soldaterlegatet bedt Dansk Handikap Idrætsforbund om at stå for det faglige indhold
Formålet er at introducere den skadede for en række idrætter og vise hvilke muligheder, der eksisterer for at dyrke idræt på trods af en skade. Ligeledes vil der være foredrag ved en række paralympiske medaljemodtagere og oplæg ved sportspsykologer m.m..
Vi forsøger sammen med Forsvarets Personeltjeneste at sikre, at alle relevante bliver inviteret, men da vi ønsker at invitere såvel nuværende og tidligere ansatte i forsvaret og civile, der under udsendelse i en international militær mission har pådraget sig en fysisk skade, har vi behov for din hjælp.
Kender du en, som har pådraget sig en fysisk skade under en udsendelse, og som vil blive glad for en invitation til et sportsseminar, kan du sende vedkommendes postadresse til soldaterlegatet@soldaterlegatet.dk. Så sikrer vi, at der ryger en invitaiton afsted med posten.
Hvis du selv er fysisk skadet, er du selvfølgelig velkommen til at gøre det samme - Send os din adresse, og vi sender en invitation.
Arrangementet betales af Soldaterlegatet.
/ACS
2010-03-17
