Nyheder
  • Forside
  • Søg Soldaterlegatet
  • Om fonden
  • Projekter & initiativer
  • Nyheder
  • Støt Soldaterlegatet
  • Kontakt
 soldaterlegatet
  • Pressemeddelelser

Sports Camp 2011 på Playitas er afholdt

Maurice Manuel skyder med bue på Sports Camp 2011 Soldaterlegatet har støttet Sports Camp 2011 på Playitas for fysisk skadede veteraner og deres pårørende. Campen har været en stor succes og har bidraget med nye og bedre tiltag, der har bevirket, at soldaterne nu besidder nogle nye kompetencer og ikke mindst et bredere netværk, de kan trække på.

Sports Camp 2011 er arrangeret af Dansk Handicap Idræts-Forening (DHIF), og projektet er ledet af Rune Oland, der er idrætskonsulent.

Sekretariatsleder fra Soldaterlegatet, Ann-Christina Salquist, er glad for at have været fødselshjælper til sportsseminarerne:

"Vi er meget glade for at se, at der er i dag er flere veteranorganisationer, der byder ind med støtte, og samtidig er det et skridt i den rigtige retning, at initiativet i dag er forankret hos DHIF. Det er et godt tegn på, at vi er på vej mod at kunne køre flere fælles projekter og dermed optimere støtten til vores veteraner. Næste skridt er, at projekterne bliver fremlagt i et fælles forum, så initiativtagerne ikke skal løbe fra Herodes til Pilatus for at finde den fornødne støtte."
 
Fokus på personlig udvikling
Det er ikke kun de økonomisk støttende fonde, der glæder sig over tiltaget til netop denne målgruppe – også de deltagende soldater, pårørende, trænere og ressourcepersoner tog glade flyet hjem fra Fuerteventura:
 
Jesper Aagaard Nielsen, veteran fra Afghanistan, fortæller: "Tiden er klart den væsentlige faktor – her har vi fået mulighed for at gå i dybden med en sport. Jeg skal da klart starte til basket, når jeg kommer hjem. Jeg synes, at tiltaget er blevet meget mere professionelt nu – med supergode og udadvendte ressourcepersoner. Jeg synes, at en vigtig ting på årets camp har været, at der har været fokus på det sociale - det har givet mig en positiv udvikling af min personlighed. Det er essentielt for mig at kunne høre andre folks erfaringer og dermed kunne forbedre min egen position og ikke mindst give andre nogle input."
 
Pårørendedelen på årets Sports Camp var et nyt tiltag. Denne del var bygget op omkring en workshop om hverdagstrivsel, et personligt indblik i egen sundhed og ikke mindst en god portion fysisk aktivitet.

 

 

2011-12-22


Til toppen

Soldaterlegatet    c/o Systematic    Postboks 9055    1022 København K     E-mail: soldaterlegatet(snabel_a)soldaterlegatet.dk
Produceret af Adapt A/S