Soldaterlegatets andet årsmøde
Soldaterlegatet afholdte d. 31. maj 2011 i Bageriet på Kastellet sit andet årsmøde. Til årsmødet var forsvarsminister Gitte Lillelund-Bech til stede sammen med 45 andre gæster.
Forsvarsministeren og de fremmødte fik fremlagt Soldaterlegatets årsregnskab og fonden kan se tilbage på et år, hvor intensivt arbejde og velvilje har ført til mere end 320 bevillinger til soldater med psykiske og fysiske mén og deres pårørende.

2010 blev ligeledes året, hvor en række projekter blev iværksat, herunder Rigshospitalets rehabiliteringsprojekt, rehabiliteringsprojektet med Dansk Handicap Idræts Forbund ’Tilbage på Banen’ og to sportsseminarer for de danske veteraner. Årsregnskabet på over 18.000.000 kan ses som et tydeligt bevis på det stigende antal bevillinger og projekter.
Soldaterlegatets engagement og nye initiativer har også sat sit præg på kontoret, der nu, som Soldaterlegatets formand Peter Højland bemærkede, består af en fem mands hær med to fuldtidsansatte og tre deltidsansatte.
Efter præsentationen af årsregnskabet og holdte Det Nationale Forskningscenter for Velfærd et oplæg, hvor de fremlagde deres forskningsmetoder og gennemgik deres rapporter. Den sidste rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd i serien om de ’Danske Hjemvendte Soldater’ bliver offentliggjort til primo 2012. To rapporter er allerede offentliggjort og kan læses her.
Til slut var der stående buffet i de smukke lokaler på Kastellet.
Tak for 2010
Soldaterlegatet vil gerne takke alle vores donorer for et godt år, og glæde sig over den daglige positive opmærksomhed Soldaterlegatet modtager fra private såvel som fra offentlige instanser.
Ønsker du at vide mere kan du læse hele Soldaterlegatets årsregnskab her.
/AM
2011-06-15
