Nyheder
  • Forside
  • Søg Soldaterlegatet
  • Om fonden
  • Projekter & initiativer
  • Nyheder
  • Støt Soldaterlegatet
  • Kontakt
 soldaterlegatet
  • Pressemeddelelser

Ny bog fra jagerpilot Thomas Kristensen

Jagerpilot i Flyvevåbnet Thomas Kristensen og fotograf Henning Kristensen har gennem de sidste 2 ½ år, i samarbejde med Gyldendal, arbejdet på bogen ”F-16 Oplevelser på danske vinger”. Bogen indeholder mere end 50 historier skrevet af danske jagerpiloter, krydret med en lang række unikke fotos. 

Det kan nævnes at HKH Kronprins Frederik, HKH Prins Joachim, tidligere Forsvarsminister Søren Gade, tidligere Forsvarschef Christian Hvidt, TV2 journalisterne Rasmus Tantholdt og Niels Brinch samt B.S. Christiansen og Bubber alle deltager i bogen. Dette sker ved at de beskriver deres oplevelse af at have fløjet i verdens smukkeste jagerfly.
 
Det er håbet, at denne bog kan give læseren et indblik i den verden, der er jagerpilotens. Gennem de billeder, tanker og følelser, der gennemstrømmer denne bog, bliver det forhåbentligt muligt at sætte sig i jagerpilotens sted et øjeblik.
 
Overskuddet fra salget af denne bog som måtte tilfalde Thomas Kristensen og Henning Kristensen går ubeskåret til soldaterlegatet. Alle medvirkende i denne bog har endvidere gjort det uden at modtage vederlag.
 
Se trailer om bogen her: 
http://www.youtube.com/watch?v=sbQ4uUb7pr4

 

2011-10-18


Til toppen

Soldaterlegatet    Bredgade 21B, 2.    1260 København K     E-mail: soldaterlegatet(snabel_a)soldaterlegatet.dk
Produceret af Adapt A/S