Nyheder
  • Forside
  • Søg Soldaterlegatet
  • Om fonden
  • Projekter & initiativer
  • Nyheder
  • Støt Soldaterlegatet
  • Kontakt
 soldaterlegatet
  • Pressemeddelelser

9 veteraner til New York Marathon 2011

Soldaterlegatet har bevilget 100.000 kr. i støtte til ni psykisk/fysisk sårede veteraners deltagelse i New York Marathon 2011. Projektet er et samarbejde mellem Center for Idræt/Forsvarets Sundhedstjeneste og Handicapidrættens Videnscenter.

I 2010 gennemførte to sårede danske veteraner fra Forsvaret med støtte fra Soldaterlegatet det 35. US Marine Corps Marathon i Washington DC for at skabe opmærksomhed om danske sårede soldater og bevise, at bl.a. idræt kan skabe grobund for ny energi og tro på livet - trods voldsomme skader på krop og sjæl. Turen var en succes på alle måder, og et netværk er efterfølgende blevet skabt. Således inviterede Allied Forces Foundation et hold på fem veteraner fra Forsvaret til at deltage i dette års New York Marathon den 6. november 2011.

Samtidig i marts 2011 havde Handicapidrættens Videnscenter på kurset "Hjem fra krig - og hvad så?" besøg af to idrætsinstruktører fra Forsvarets Sundhedstjeneste. Sidstnævnte fortalte om planerne om at sende et hold danske veteraner til marathon i New York. Da der havde samlet sig et lille hold løbere på kurset i Videnscenteret, besluttede kursusarrangørerne at forsøge at få fire af kursusdeltagerne optaget på marathonholdet. Der blev afholdt et par samtaler, og derefter var samarbejdet en realitet, og de ni veteraner er blevet samlet i et hold.

For veteranerne vil udbyttet - udover en stor oplevelse - være, at målsætningerne for de enkelte deltagere bliver fastholdt. Målsætningerne handler overordnet set om livsstil, livsindhold og livsglæde.

 

 Foto fra det 35. US Marine Corps Marathon i Washington DC i 2010

2011-06-09


Til toppen

Soldaterlegatet    Bredgade 21B, 2.    1260 København K     E-mail: soldaterlegatet(snabel_a)soldaterlegatet.dk
Produceret af Adapt A/S