1. del af forskningsprojekt offentliggjort

Onsdag den 8. september 2010 blev første del af forskningsprojektet "Hjemvendte Soldater - en interviewundersøgelse" offentliggjort.

Rapporten bygger på 44 kvalitative interviews med tidligere udsendte soldater, deres pårørende og repræsentanter fra andre frivillige organisationer samt Forsvaret.

I undersøgelsen 'Hjemvendte soldater - en interviewundersøgelse' forsøger forskerne fra SFI at nå 360 grader rundt om soldaters behov under og efter udsendelse samt, hvordan disse behov bliver imødegået af pårørende, Forsvaret og offentlige myndigheder. Undersøgelsen er finansieret af Soldaterlegatet og en række andre fonde og formålet er at afdække, hvordan soldaterne og de pårørende oplever konsekvenserne af udsendelse til militære operationsområder. I 2011 skal en kvantitativ undersøgelse baseret på registerdata om cirka 25.000 soldater belyse de mere brede konsekvenser af udsendelsen.

Rapporten beskriver, hvordan soldaternes koncentrationsevne påvirkes negativt af deres pårørendes frygt forbundet med udsendelsen. Nogle soldater undlader derfor i længere perioder at ringe hjem for at kunne bevare fokus på den militæreopgaven. Ulempen herved er, at soldaten i sådanne tilfælde i stedet plages af dårlig samvittighed.

Formanden for Familienetværket udtaler således;

"Hvis man skal gå i en mission og bekymre sig om, hvordan familielivet kører derhjemme, så kan man simpelthen ikke trives. Så kan man ikke løse sin opgave."

Forsvaret forsøger, at imødekomme udfordringen ved at arrangere informationsmøder for pårørende både før og efter udsendelsen, hvor de bliver vejledt i at være 'gode pårørende' for soldaten og støtte ham eller hende i dennes valg. Virkeligheden kan dog være en anden når ens nærmeste befinder sig i en krigszone, hvorfra medierne beretter om død og terror dagligt og derfor har flere pårørende på trods af Forsvarets indsats fortsat svært ved at forholde sig til udsendelsen når den realiseres.

Ph.D. i antropologi Jens Erik Kofod, som er medforfatter af forskningsrapporten, mener imidlertid, at Forsvaret burde gøre mere for de pårørende så de er bedre rustet til at imødekomme soldatens behov under udsendelse, men også efter udsendelse.

Netop efter udsendelsen står familien og samfundet nemlig overfor nogle nye udfordringer med de hjemvendte veteraner.

Overgangen fra fx kamphandlinger i Afghanistan til en normal dansk hverdag beskrives ofte som svær for de hjemvendte soldater.

Både hjemvendte soldater og pårørende oplever, at den hjemvendte i mange tilfælde er en anden person lige efter udsendelsen. Det kan betyde en hård overgang fra det militære kammeratskab til den rigtige familie. Fx føler mange soldater, at de skal ”stå til regnskab” overfor familien. Den til tider manglende anerkendelse fra samfundet og medier gør også omstillingen til fra battle-mind til home-mind og det civile liv svær.

Risiko for at falde igennem systemet

Der er en generel kritik af den støtte, som de hjemvendte soldater møder i det offentlige system. Eftersom støtten er baseret på, at soldaterne tager initiativet, kan soldater med svære psykiske skader og social isolation risikere at falde igennem systemet.

Danske veteraner, der vender hjem med alvorlige psykiske skader, risikerer at »falde igennem« forsvarets tilbud om hjælp, fordi de ikke selv magter at bede om hjælp. Andre mødes af ventelister til behandling i det offentlige eller til handicapboliger.

Det er nogle af de kritiske konklusioner, som første del af Socialforskningsinstituttets undersøgelse indeholder.

Men selv om nogle soldater vender hjem med fysiske eller psykiske skader, kommer mange af dem også hjem i bedre psykisk form. Og ifølge undersøgelsen er de udsendte ligeledes utilfredse med mediernes fremstilling af den danske indsats. »De udsendte er trætte af mediernes fokus på psykiske virkninger, hvor de ofte bliver fremstillet som »tikkende bomber«. Ifølge en pårørende synes de og deres pårørende, at man »meget hellere skulle forske i, hvorfor helvede de bliver så dårligt modtaget i Danmark. Hvorfor folk forventer, at de er blevet psykopater.«

Konsulent i Hærens Konstabel- og Korporal Forening, Yvonne Tønnesen, driver fagforeningens »Livlinen«, som er et tilbud om hjælp til veteraner. Hun genkender kritikken. »Jeg har også hæftet mig ved mediernes fremstilling. Men vi har jo også haft soldater, der har bidraget til det ved at sige, at de var nødt til at gå med våben på sig på gaden. Nogle synes, at hvis de kan få deres fem minutters berømmelse på at sige sådan noget, så kører det for dem. Jeg prøver altid at nuancere billedet. Men jeg har altså også 367 soldater i »Livlinen«, som er hundesyge«, siger Yvonne Tønnesen.

Medierne får også tørt på, når det gælder dækningen af Afghanistan. De interviewede ærgrer sig over, at medierne tier om de fremskridt, der sker, og nævner som et fortiet eksempel på fremgang, at opiumproduktionen er gået ned og hvedeproduktionen op som et resultat af øget sikkerhed.

Den største del af undersøgelsen påviser, at en lang række faktorer er med til at afgøre den tilstand, som soldaterne vender hjem i. Pårørende spiller en helt særlig rolle, for selv om soldater typisk indgår i en »militærfamilie« under udstationeringen, er de pårørendes trivsel hjemme forudsætningen for at soldaten fungerer optimalt. En god leder, som engagerer sig personligt i sine folk, er anden forudsætning. En særlig risikogrupper udgøres af de soldater, som venter hjem med psykiske skader, og som derpå forlader forsvaret. Hvis de ikke selv opsøger hjælp, bliver de ladt i stikken. Spørgsmålet, om forsvaret kan forøge sin opsøgende indsats, diskuteres. Men svaret er ikke enkelt. På den ene side er der behov for mere opsøgende arbejde overfor de mest udsatte. På den anden side sætter forvaltningsloven nogle grænser for, hvad forsvaret kan tillade sig.

Undersøgelsen tager ikke stilling til de overordnede temaer som spørgsmålet, om veteraner skal have særbehandling eller må se i øjnene, at de bliver sat i samme kø til behandling eller bolig som andre borgere.

På baggrund af undersøgelsen anbefaler forskerne, at hjælpen til de pårørende intensiveres og foreslår, at man matcher pårørende med familier, som tidligere har haft en søn/datter eller kæreste udsendt, så de pårørende i fremtiden føler sig bedre forberedt.

Undersøgelsen kommer netop som politikerne på Christiansborg indleder forhandlingerne om en ny veteranpolitik.

Vil du første del af rapporten klik da på linket i højre side.

2010-09-08