Daniel Agger støtter Soldaterlegatet
Landsholdsspilleren Daniel Aggers største drøm var at blive soldat - i stedet blev han professionel fodboldspiller.
Selvom Daniel Aggers egen drøm ikke blev opfyldt, ønsker han at støtte de danske soldater.
"Jeg går nu ind i arbejde med fonden »Soldaterlegatet«, der gør et stort og tiltrængt stykke arbejde. Jeg har en enorm respekt for de danske soldater, der bliver sendt i krig og vil gerne hjælpe det, jeg nu kan", fortæller Daniel Agger.
Soldaterlegatet er meget taknemmelige for Daniel Aggers opbakning og støtte. "Daniel Aggers opbakning og omtale af Soldaterlegatet kan hjælpe fonden med at blive bredere kendt, så vi kan komme til at støtte endnu flere udsendte soldater og deres pårørende", siger formanden for fonden, Peter Højland.
Daniel Agger donerer både egne penge, men vil også gennemføre en større auktion i løbet sommeren 2011, hvor overskuddet går til Soldaterlegatet.
"Jeg vil først og fremmest gerne direkte give penge til Soldaterlegatet, ligesom jeg i efterhånden et års tid har samlet effekter fra mit fodboldliv, som jeg gerne selv vil stå for at bortauktionere."
/ACS
2011-02-09
