Nyheder
  • Forside
  • Søg Soldaterlegatet
  • Om fonden
  • Projekter & initiativer
  • Nyheder
  • Støt Soldaterlegatet
  • Kontakt
 soldaterlegatet
  • Pressemeddelelser

Særligt legat for veteraner bosiddende i København og på Frederiksberg

Soldaterlegatet vil gerne gøre opmærksom på Slagtermester Wilhelm Trebbien og Hustru Emma Trebbiens legat, der yder hjælp til rekreationsophold for veteraner boende i København og på Frederiksberg.

Soldaterlegatet blev kontaktet af dette legat, da legatets formue er så begrænset, at det er blevet besluttet at opløse det. I forbindelse med denne opløsning har legatbestyrelsen besluttet at indkalde ansøgninger fra veteraner fra Danmarks fredsbevarende missioner.
 
Veteraner kan komme i betragning til legatet såfremt de har behov for rekreationsophold, som de ikke selv kan betale og bor i København eller på Frederiksberg.
 
For at komme i betragtning skal man indsende en kortfattet ansøgning med oplysning om militær indsats samt en kort beskrivelse af baggrunden for ønsket om hjælp til rekreation.
 
Alle ansøgninger behandles fortroligt. For at sikre at pengene går til veteraner, skal man i ansøgningen oplyse sit MA nummer og give tilladelse til, at MA nummeret bliver bekræftet af Forsvaret.
 
Legatet har besluttet at spare på administrationsomkostningerne og derfor får ansøgere kun svar, hvis legatet er bevilliget.
 
Legatet uddeles løbende og ansøgninger SKAL sendes til:
Wilhelm Trebbiens Legat
Karl Skovbæch Pedersen
Kastanievej 6A
1876 Frederiksberg C.
 

(Dele af denne tekst er med tilladelse taget fra Wilhelm Trebbiens Legat)

2011-01-26


Til toppen

Soldaterlegatet    Bredgade 21B, 2.    1260 København K     E-mail: soldaterlegatet(snabel_a)soldaterlegatet.dk
Produceret af Adapt A/S