Nyheder
  • Forside
  • Søg Soldaterlegatet
  • Om fonden
  • Projekter & initiativer
  • Nyheder
  • Støt Soldaterlegatet
  • Kontakt
 soldaterlegatet
  • Pressemeddelelser

Over 550 hjemvendte soldater har modtaget et legat

SFI-rapport dokumenterer, at hver femte danske soldat, der vender hjem fra krigstjeneste, har fysiske eller psykiske mén.  Resultatet understøtter Soldaterlegatets erfaring.

Baggrunden for at Soldaterlegatet i 2010 initierede forskningsprojektet ”Danske Hjemvendte Soldater”, var et ønske om at skabe videnskabelig dokumentation for fondens egne erfaringer.

Soldaterlegatet støtter over 550 tidligere udsendte og deres pårørende. 85 % af de 550 er psykisk skadede, og heraf får mere end 175 personer støtte til psykologhjælp.  På den baggrund overrasker det ikke Soldaterlegatet, at den 4. delrapport fra SFI viser, at hver femte danske soldat, der vender hjem fra tjeneste i krigs- og kriseramte lande, har fysiske eller psykiske mén.

”Forskningsprojektet skaber et konkret vidensgrundlag  der kan sikre, at de soldater, som Folketinget beslutter at udsende – og deres pårørende - får den bedst mulige støtte før, under og efter tjeneste i en international militær mission”, siger formanden for Soldaterlegatets bestyrelse, Peter Højland og fortsætter:  ”Vi sætter stor pris på de fakta, som SFI rapporterne leverer, og vi håber, at politikerne noterer sig resultaterne og handler derefter”.

Veteraner får medicin betalt
Soldaterlegatet har etableret et samarbejde med Danmarks Apotekerforening omkring betaling af den medicin, som en stadig stigende del af de traumatiserede, tidligere udsendte soldater, har behov for.

En stor del af de personer, som Soldaterlegatet støtter, har efter deres udsendelse haft en social og økonomisk nedtur, og et tilskud til betalingen af den receptpligtige medicin er meget værd i en hverdag, hvor det i forvejen er svært at få økonomien til at hænge sammen.  Siden 2009 har Soldaterlegatet efter ansøgning betalt medicinen mod regninger sendt fra landets apoteker. Et bevillingsarbejde, der for alle parter har været meget tungt.

Fra januar 2012 har en aftale mellem Soldaterlegatet og Danmarks apotekerforening imidlertid lettet støtten og administrationen betydeligt. Der er tale om et administrativt samarbejde, som landets mange apoteker bakker op om.


FAKTA
Om forskningsprojektet ”Danske Hjemvendte Soldater”: Den endelig rapport offentliggørelse i september 2012. Soldaterlegatet finansierer forskningsprojektet med støtte fra Tryg Fonden, Lundbeck Fonden, Novo Nordisk fonden og Aase og Ejnar Danielsens Fond.

Om Soldaterlegatet
Soldaterlegatet blev etableret januar 2009. Startkapitalen var MDKK 30,0, og over årene har Soldaterlegatet fundraiset i alt MDKK 90,0. Til dato er der uddelt legater til mere end 550 tidligere udsendte soldater og deres pårørende. Ligeledes er der igangsat og gennemført en række projekter.  Det samlede uddelingsbeløb i perioden er 38 millioner kroner.

Soldaterlegatet støtter tidligere udsendte soldater i internationale militære missioner samt pårørende og efterladte til udsendte, der under udsendelsen pådrager sig en fysisk eller psykisk skade, og efterfølgende får behov for økonomisk støtte til at håndtere den ændrede situation. Soldaterlegatet kan endvidere etablere samarbejder, støtte eller udvikle forskningsprojekter, engagere sig i forebyggende aktiviteter eller yde anden form for støtte, der efter bestyrelsens bedømmelse gavner Legatets formål.

Hvordan støtter Soldaterlegatet?
Ved starten af Soldaterlegatets arbejde blev det besluttet, at legaterne skulle hjælpe ansøgerne til at kunne klare sig selv fremover og ikke antage karakter af en varig støtte. Legater med et indhold af rådgivning har vist sig at være af stor betydning for at opnå dette formål. Dette viser sig tydeligt i legattildelingerne, idet en stor del af den uddelte støtte går til juridisk og økonomisk rådgivning og til behandlinger, herunder støtte til psykolog, psykiater og medicin.

 

/ACS


 

 

2012-01-23


Til toppen

Soldaterlegatet    c/o Systematic    Postboks 9055    1022 København K     E-mail: soldaterlegatet(snabel_a)soldaterlegatet.dk
Produceret af Adapt A/S