Nyheder
  • Forside
  • Soldaterlegatet
  • Om fonden
  • Projekter
  • Nyheder
  • Støt Soldaterlegatet
  • Kontakt
 soldaterlegatet
  • Pressemeddelelser

Nyt legat klar med millionstøtte til hjemvendte soldater og pårørende

H.K.H. Kronprinsen protektor for Soldaterlegatet - Nyt legat klar med millionstøtte til hjemvendte soldater og pårørende

 
Danske soldater og civilpersoner i militær tjeneste, som vender hjem med fysiske eller psykiske mén efter udstationering i verdens brændpunkter, kan se frem til en økonomisk håndsrækning fra Soldaterlegatet, der uddeler midler fra den nyoprettede Fond til Støtte for Soldater i International tjeneste. Soldaterlegatet har til formål at hjælpe hjemvendte soldater og deres pårørende samt efterladte, der har mistet et familiemedlem i tjenesten.Soldaterlegatet er stiftet af Kredsen Mars og Merkur, der blandt andet har som mål at styrke samarbejdet mellem Forsvaret, erhvervslivet og den offentlige sektor. Soldaterlegatet er uafhængigt af politiske interesser, og det har fået opbakning fra en bred kreds af engagerede mennesker. Hans Kongelige Højhed Kronprinsen har indvilget i at være legatets protektor.
 
Akut behov for hjælp
 
Danmark har siden starten af 1990’erne udsendt flere end 40.000 soldater på internationale missioner i blandt andet Irak, Afghanistan og på Balkan. I denne periode har mere end 40 soldater mistet livet, mens yderligere knap hundrede er blevet alvorligt såret. Dertil kommer et ofte overset og tabuiseret problem, der består i psykiske eftervirkninger som for eksempel posttraumatisk stress, depression eller angst.
 
Formand for Soldaterlegatet, Peter Højland, siger:
 
”Danmark er blevet involveret i flere og mere alvorlige konflikter ude i verden, og vi ser et akut behov for at hjælpe de, som pådrager sig skader på internationale militære missioner. Det handler primært om soldater, men også om læger, sygeplejersker og andre civile. Desværre er det ikke alle, der kommer hjem med livet i behold, og vi vil derfor også kunne støtte de efterladte familier, som bærer på en tung økonomisk byrde. Forsvaret og samfundet i øvrigt gør meget for at hjælpe, men vi ønsker at kunne gøre endnu mere.
 
Bredt sammensat bestyrelse
 
Soldaterlegatets bestyrelse består udover formanden, direktør Peter Højland, blandt andet af BRFkredits administrarende direktør SvenBlomberg, adminhstrerende koncerndirektør i MT Højgaard Kristian May, administrerende dipektør i TV2 SPORT A/S Claus Bretton-Meyer fra STSOP, partner i CapMan Torben von Lowzow,kaptajn Torben Rønne fra De Blå Baretter, præsident for Danske Soldater- og Marinedkreningers Fællesråd K.E. Nielsen og administrebende dipektør i Refshaleøen Holding A/S Christian Herskind, der også er præsident i Kredsen Mars og Merkur Danmark og næstformand for Soldaterlegatet.
 
Støtten uddeles i form af legater, typisk i størrelsesordenen 50.000-200.000 kroner. Legaterne uddeles efter indstilling, og modtagerne udvælges af en legatuddelingskomité på seks personer, som alle har et godt kendskab til danske soldaters vilkår både under og efter udsendelsen. Der tilstræbes størst mulig diskretion omkring den enkelte tildeling.

2009-01-29


Til toppen

Soldaterlegatet C/O Systematic,    Postboks 9055    1022 København K     Telefon 31 111 765   E-mail: acs(snabel_a)soldaterlegatet.dk
Produceret af Adapt A/S